
omkring bækken
I foråret 2026 overtog vi forpagtningen af et større sammenhængende areal omkring Dallebækken. Dette område skal helårsgræsses med forskellige dyr og der etableres mindre vinmarker, frugtlunde, bær, krydderurter osv.
Dyrene der afgræsser arealerne er, udover heste, bevaringsværdige racer. Dansk landraceged og Ertebøllefår er ankommet i juli 2026.
Biodiversitet og natur prioriteres fremfor store ensartede marker.
Der er i 2026 lavet en trampesti rundt om det meste af jorden. Denne kan benyttes året rundt men er i ret varieret terræn.
Brug af shelter og ophold på området er ikke tilladt uden foregående aftale.

Vinmarker
I 2025 & 2026 blev de to første små parceller med vinstokke etableret på 3,2 ha i nærheden. Disse to har forskellig højde og eksponering. Druerne er et miks af Pinot Noir, Pinot Gris, Pinot Auxerrois og Sylvaner.
I efteråret 2026 etableres den første parcel på de nye jorde. Her bliver det et miks af Meunier, Chardonnay og Pinot Blanc.
Flere parceller følger i årene efter.
